"Paspåkroppen.dk" paspåkroppen barjordtilbord

Håndtering af pyntegrønt 


Klipning af pyntegrønt sker over en kort periode på 3-4 uger. Det er en intens arbejdsperiode, hvor man arbejder hårdt med at klippe, sortere, bundte, afveje, binde og læsse pyntegrønt. Arbejdet er hårdt for både hænder, arme, skuldre, nakke og ryg. Særligt hvis det samme arbejde står på hele dagen.

Manuelt klippearbejde kræver kraftanvendelse i arme og hænder. Brug en hydraulisk saks frem for en manuel saks. Det mindsker belastningerne i hænder og arme.

Klip i højden fra en lift i stedet for at bruge en lang stangsaks. Det mindsker belastningen i arme, skuldre og nakke.

Undlad at samle gran op med foroverbøjet ryg. Det kan føre til overbelastningsskader og smerter. Hold gode arbejdsstillinger, hvor du går ned i knæ i stedet for at bøje ryggen. Hold ryggen rank.

Undgå eller begræns arbejde over skulderhøjde og under hoftehøjde.

Variér arbejdsstillingerne hyppigt. Det er vigtigt med jobrotation, så man nedbringer de fysiske belastninger omkring en muskelgruppe.

Hold pauser og giv ryg, arme og hænder hvile.

Anvend mobile højdeindstillelige arbejdsborde og hensigtsmæssige indrettede vægte.

Brug hydraulisk lufttryksbetjening af stangsakse, som mindsker belastningerne i hænderne (skal være to – håndsbetjent).

Brug fodtøj som støtter anklen, så du undgår vrid i fodleddet, når du færdes i ujævn terræn.
 

Filmene

Træfældning

 

Manuel plantning af træer

Håndtering af dødt hjortevildt

Maskinplantning af træer

Opsætning af dyrehegn

Manuel nedskæring af flis

Rydning af krat og græsslåning